30 ud af landets 98 kommuner henviser til fonde i deres netop indgåede aftaletekster for næste års budget.
Det viser en gennemgang af samtlige kommuners vedtagne budgetforlig. 16 kommuners aftaletekster var enten ikke vedtaget eller tilgængelige, da Fundats foretog undersøgelsen.
Måden hvorpå fondene optræder i aftaleteksterne er forskellig, og de spænder fra hensigtserklæringer om at se mod fondssektoren for ekstern finansiering til beskrivelser af konkrete bevillingstilsagn fra fonde.
At hver tredje kommune har blikket rettet stift mod fondssektorens velpolstrede pengepung, kommer ikke bag på kommuneforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.
”I virkeligheden kunne man undre sig over, at tallet ikke er højere. Kommunerne står generelt set i en økonomisk presset situation. Når man er presset økonomisk, så er fonde et sted, hvor man kan kigge hen for at få lidt økonomisk aflastning. Så egentlig kunne man godt være overrasket over, at det kun er hver tredje kommune, der kigger i den retning,” siger Roger Buch.
Han forklarer, at årsagen til kommunernes stramme budgetter blandt andet skal findes i regeringens og KL’s stramme økonomiaftale, samt at kommunerne oplever et stigende udgiftsniveau som følge af en aldrende befolkning, ukrainske flygtninge og nogle steder flere børn, der skal i daginstitutioner eller skole.
”Om et par år bliver den økonomiske desperation endnu værre. Lige nu har vi overordnet set en god samfundsøkonomi med historisk høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Men i det øjeblik den får det dårligt – og det gør den på et tidspunkt – så kommer der en økonomisk krise, og så bliver kommunerne endnu mere pressede,” siger Roger Buch.
Behov for gode historier
At de fleste kommuners økonomi er presset, vidner de indgåede budgetforlig i høj grad om. De beretter nemlig om alt fra nedskæringer i administrationen til færre rengøringsbesøg hos ældre.
Om undersøgelsen:
Opgørelsen undersøger alene, om fondene nævnes i kommunernes indgåede aftaletekster for næste års budget. Aftaleteksten er den ordlyd, som forligskredsen bag et budget er blevet enige om. En kommune kan godt budgettere med fondsmidler uden at det nødvendigvis fremgår af aftaleteksten.
Og de triste budskaber i mange kommuners budgetforlig kan være en af årsagerne til, at mange kommuner skriver fondene ind i deres aftaletekster.
Det fortæller Erik Kaastrup-Hansen, der er direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. I de sidste 25 år har han arbejdet med beskæftigelse, psykiatri og det sociale område i forskellige kommuner og tidligere amter, der med hans egne ord ”har voldsomt meget erfaring med fondsmidler.”
”Når hver tredje kommune skriver fondene ind i deres budgetforlig, så kan det være fordi, at vi står i en situation, hvor der er mindre godt at fortælle. Det er en måde at sige, at man arbejder med noget, der har et udviklingsperspektiv og måske også lidt ’svung’ over sig. Det er et udtryk for, at vi i kommunerne har behov for at fortælle de gode historier. At vi vil og kan noget. Selv det at fortælle, at nu vil vi gerne realisere et projekt, der bliver afsat midler til det, der forudsættes af, at resten af midlerne kan rejses via fonde, er politisk interessant at fortælle,” siger Erik Kaastrup-Hansen og tilføjer:
”Og det er måske mere påtrængende nu, end hvis man går 10 år tilbage,” siger han.
Min oplevelse er, at det er nemmere at få fondsstøtte til noget, hvor man kan sætte en lille bronze- eller sølvplade på.
Erik Kaastrup-Hansen – Direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune
Især kulturområdet hitter
Det er langt fra ligeligt fordelt, hvilke områder kommunerne forventer eller håber, at rejse fondsmidler til.
Især det kulturelle og det sociale område springer i øjnene som potentielle modtagere af fondsmidler næste år.
”Det kulturelle område, er et vigtigt område, men også et meget fattigt område. Et område, som har det svært, fordi det bliver betragtet som en luksus i en tid, hvor kassen er tom,” siger Roger Buch.
Den vurdering deler Erik Kaastrup-Hansen.
”Der ingen tvivl om, at især kultur- og fritidsområdet er voldsomt afhængige af, at der er fonde, der skyder penge ind i arrangementer og events. Det kulturelle aktivitetsniveau, som findes i Aarhus, kunne under ingen omstændigheder eksistere, uden fondene. Det gælder alt fra festugen til The Ocean Race, bygningen af stadion, Aros, udbygning af Aarhus Ø og Dokk1. Man kan ikke overdrive den betydning, som fondene har i det,” siger Erik Kaastrup-Hansen.
Roger Buch forklarer, at det overordnet set er kulturområdet, det sociale område og sundhedsområdet i kommunerne, som fondene skyder midler i.
”Og så er naturområdet formentlig opadgående,” tilføjer han.
I Køge Kommunes udkast til næste års budget, som et politisk flertal bakker op om, men som endnu ikke formelt er vedtaget endeligt, fremgår det at:
”Med de snævre kommunale anlægsrammer skal alle muligheder afsøges. Private almene fonde og andre private aktører skal involveres og inviteres tættere på løsningerne i Køge Kommune.”
Mens det i budgetforliget for Københavns Kommune fremgår, at kommunens økonomiforvaltning skal afsøge mulighederne for at rejse fondsmidler til vedligeholdelse af Kødbyen.
Det fremgår ligeledes, at partierne bag budgetforliget er enige om at sikre finansiering til udvikling og afholdelse af et tilbagevendende kunst- og kulturevent for klassiske kunstarter i København. Der er afsat i alt 50 millioner kroner til arbejdet over de næste 10 år, men projektet forudsætter, at der tilvejebringes ”betydelig ekstern finansiering.”
20 millioner kroner er eksempelvis afsat til afholdelsen af de første to arrangementer, men udmøntningen af pengene er ”forudsat engagement blandt de store kulturinstitutioner i København samt ekstern finansiering fra fonde, erhvervsliv, mv.” Selve konceptet for kunst- og kultureventet skal desuden “ udvikles i et samarbejde mellem Københavns Kommune og de relevante kulturinstitutioner, fonde og andre relevante aktører.”
Ideen om at afsætte midler til et givent projekt under forudsætning af, at der kan rejses medfinansiering fra eksempelvis de danske fonde går igen mange steder i de aftalte budgetter for næste år.
Én af kommunerne, der opererer med den model, er Herning Kommune.
Den midtjyske kommune har afsat op til fire millioner kroner til et vandsportscenter ved Knudmosesøerne i det østlige Herning under forudsætning af, at det lykkes initiativtagerne bag projektet at rejse det resterende beløb via ekstern finansiering som fondsbidrag. Det drejer sig om cirka 14 millioner kroner.
Johs Poulsen er mangeårigt medlem af byrådet for Radikale Venstre, og så er han formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Han fortæller, at kommunen har en årtier lang tradition med at søge fondsmidler.
”Projekter, som ellers ville være kontroversielle, specielt på kulturområdet, glider lettere igennem politisk, når der kommer en betydelig finansiering udefra,” siger Johs Poulsen.
Han fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at kommunen betinger en bevilling til et givent projekt af, at der også rejses eksterne midler til det hos for eksempel fondene. Når projekterne har fået tilsagn om en offentlig bevilling, er de nemlig klædt meget bedre på overfor fondene.
”Det første spørgsmål fra stort set alle fonde er: ”Hvordan er den lokale opbakning?” Og så kan initiativtagerne præsentere den lokale opbakning i form af en kommunal bevilling,” siger Johs Poulsen.
Han forklarer, at det derfor både kan være kommunen eller initiativtagerne selv, der står for kontakten til fondene.
”Nogle er rigtig gode til at gøre det selv,” siger Johs Poulsen og forklarer, at det blandt andet er tilfældet med vandsportscentret ved Knudmosesøerne.
Nye løsninger på velfærdsområdet
Mens fondene måske i stigende grad vil støtte blandt andet naturprojekter, så er de stadig tilbageholdende med at støtte drift.
”Min oplevelse er, at det er nemmere at få fondsstøtte til noget, hvor man kan sætte en lille bronze- eller sølvplade på. Det kan være fordi, der er tale om noget fysisk i form af for eksempel en bygning eller fordi der er tale om et afgrænset udviklingsorienteret projekt, hvor man kan sige, at det her kørte vi i en periode, og så er der en afsluttende konference, evalueringsrapport eller publikation. Der er en meget stor tilbageholdenhed af alt, der bare lugter af drift. Det er der ingen tvivl om,” siger Erik Kaastrup-Hansen.
Selvom fondene typisk ikke støtter drift, så oplever den garvede embedsmand alligevel forandringens vinde blæse.
”Jeg synes jo samtidigt, at vi har fået mange midler til at eksperimentere i retning af at nytænke velfærden og velfærdens aktører for eksempel på hjemløseområdet. Vi har fået penge til at gentænke systemets møde med borgeren på både beskæftigelsesområdet og socialområdet,” fortæller Erik Kaastrup-Hansen og tilføjer, at han har forståelse for fondenes tilbageholdenhed med at støtte drift.
De største kommuner nævner fonde
Af landets 10 største kommuner nævner otte af dem fondene i deres aftaler for næste års økonomi.
Men det burde være omvendt, for de små kommuner har et større økonomisk behov, lyder det fra Roger Buch.
Når det alligevel ikke er det, så skyldes det, at de store kommuner har et større administrativt apparat, som lettere kan håndtere at have med fondsmidler at gøre.
”Der er nogle ekstra forvaltningsmæssige ressourcer, som gør, at man lettere kan håndtere det i de store kommuner end i de små. Hvis en kommune dedikerer en medarbejder til at arbejde med fondsansøgninger, så fylder det ingenting i en stor kommune, mens det i en lille kommunes administrative apparat vil være kæmpestort. Arbejdet er jo et stykke hen ad vejen det samme, om man er en stor eller lille kommune,” siger Roger Buch.
Han fortæller, at selvom der potentielt set er mange penge at hente i fondssektoren, så risikerer kommunerne at spilde deres kræfter i jagten på fondsmidler.
”Jeg kan godt forstå, at mange kommuner er tilbageholdende med at søge og sætte forventningerne for højt op efter fondsmidler, for man kan jo blive slemt skuffet. Har man først brændt fingrene én gang og brugt en masse energi på at søge fondsmidler, der ikke kom noget ud af, så tror jeg, at man vil være tilbageholdende,” siger Roger Buch og forklarer, at det modsatte også er tilfældet:
”Har man først haft held med det her, så har man etableret en kontakt til en fond. Man har lært, hvad det er for nogle knapper, man skal trykke på. Det vil sige, at man også kan kigge efter andre fonde,” siger Roger Buch.
For Erik Kaastrup-Hansen i Aarhus Kommune, er det dog langt fra alene fondsmidlernes værdi i kroner og ører, der er årsag til, at kommunen ofte rækker ud efter fondene.
Man kan sige, at vi bruger fondenes gode renomme og troværdighed i forhold til at lave nogle eksperimenter, som har nemmere ved at glide ned politisk
Erik Kaastrup-Hansen – Direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune
”Vi søger ofte noget mere end bare penge. Selvfølgelig vil vi gerne have penge til at gøre noget mere af det, vi synes er rigtig og godt, men typisk har det også betydning for os, at der er en alliance. Man kan sige, at vi bruger fondenes gode renomme og troværdighed i forhold til at lave nogle eksperimenter, som har nemmere ved at glide ned politisk, fordi der er ekstern finansiering. De politiske kontroverser bliver ofte lagt ned, hvis en almennyttig fond siger, det her kunne være spændende at støtte,” siger Erik Kaastrup-Hansen.
Han forklarer, at samarbejdet med fondene derudover har den fordel, at det også er en hjælp til at kunne evaluere på et niveau, som der ellers ikke kan findes politisk opbakning til.
”Strategiske samarbejder i forhold til at prøve noget, der er lige på kanten, støtte til at arbejde videre med udvikling, konceptbeskrivelse og evaluering, det er der, hvor vi i særlig grad kan se, at vi er dybt afhængige af fondenes velvilje,” siger Erik Kaastrup-Hansen.
